De imponerende kræfter i dit tarmsystem

I dine tarme findes en hel verden, hvor milliarder af mikrober aktivt arbejder på at opretholde dit velbefindende og faktisk hjælper med til at påvirke dit humør. Den verden er i virkeligheden et organ, som hedder tarmmikrobiomet – og det spiller en afgørende rolle for din fordøjelseskanal, dit immunforsvar og din hjerne. For at opretholde et godt velbefindende er det derfor vigtigt at forstå mikrobiomet og vide, hvordan man bedst fodrer det, vedligeholder det og opretholder den skrøbelige balance.

Hvordan arbejder dit tarmmikrobiom?

Selve organet er en samling af mere end 1.000 mikroorganismer, bakterier og svampe, som tilsammen vejer knap 2 kilo og som aktivt samarbejder om de processer, som styrer kroppens funktioner.

Dit mikrobioms rolle er fundamental, da det først og fremmest er det, der sørger for at din krop opfanger og bruger den energi, der leveres af den mad du spiser. Det er et stort arbejde, som både består i at få de forskellige næringsstoffer udnyttet optimalt, men også at der bliver ryddet op bagefter, og at de stoffer, som ikke kan optages i kroppen, bliver fjernet.

Bakterier, som vil dig det godt

De bakterier, som indgår i mikrobiomet, er ikke patogene. Det er et fint ord, som egentlig bare betyder, at de ikke er sygdomsfremkaldende – de vil dig det altså kun godt. Mikrobiomet består af et kæmpe antal af disse “velgørende bakterier”, som har forskellige gavnlige funktioner, når de kombineres. Her er nogle af de vigtigste af disse funktioner.

  • De hjælper dig med at fordøje, ved at deltage i nedbrydningen og udskillelsen af de madrester, som du ikke kan optage i tyndtarmen.
  • De deltager i samarbejdet mellem gode molekyler, som påvirker dit helbred, især ved at lette optagelsen af essentielle næringsstoffer til kroppen og sørge for samarbejdet mellem visse vitaminer.
  • De hjælper med at opretholde tarmens barriere, som står for at udskille fordøjelsesenzymer og optagelse af næringsstoffer. Det gør de blandt andet ved, at producere fedtsyrer, som har en positiv effekt på den slimhinde, som beskytter barrieren mod tarmens indhold.
  • De styrker dit immunforsvar ved at begrænse optagelsen af skadelige bakterier og giftstoffer via barrieren og forhindrer på den måde, at uønskede bakterier formerer sig.

Hjernen og maven taler sammen

I mikrobiomet indgår også de meget vigtige neuroner. Ikke mindre end 200 millioner af dem. Neuronernes funktion er at kommunikere med vores hjerne og derfor er der en klar forbindelse mellem vores mave og vores hjerner. Forbindelsen går begge veje, og vi kender det nok bedst fra når vi er bekymrede og har følelsen af at have en knude i maven. Det er faktisk bare vores hjerne, der fortæller maven, at vi er utrygge ved noget. På samme måde kan vores maver fortælle hjernen, når den mangler noget specifik kost – og derfor påvirker mikrobiomet altså vores valg af mad via kommunikationen med hjernen. Noget de færreste ved, er at mikrobiomet også direkte påvirker vores humør. Det foregår via det stof som hedder serotonin, som er et stof, der er ansvarlig for at styre vores følelser.

Et tarmmikrobiom i balance

Når vi nu kender mere til tarmmikrobiomets mange vigtige funktioner, er det nemmere at forstå betydningen af, at mikrobiomet har det godt. Det betyder nemlig, at vi selv har det godt. For at have et mikrobiom i balance skal man først og fremmest sørge for at spise varieret. På den måde sørger man for at fodre de mange mikroorganismer med forskellige typer næringsstoffer og dermed opretholde en god “kultur”.

Dog kan man selv med varieret kost have brug for at vedligeholde mikrobiomet ved at tilføre mælkesyrebakterier, som hjælper til at opretholde balancen. Der findes mange produkter på markedet, som gør netop det, men fælles for mange af dem er, at de er alders- og behovsafhængige. Derfor er det vigtigt at du sørger for at bruge produkter, som passer til din alder.

6 ting, der er værd at huske. Mikrobiomet er afgørende for dit helbred og velbefindende. Mikrobiomet sikrer især:

  • Fremstilling af vitaminer, herunder B12-, B8- og K-vitamin.
  • Stimulering af immunforsvaret ved at lære det at skelne allierede fra fjender.
  • Beskyttelse mod skadelige mikroorganismer.
  • Produktionen af vigtige molekyler, der rejser gennem hele kroppen.
  • Fordøjelsen af de næringsstoffer, det omdannes til vital energi for kroppen.
  • Syntesen af 95% af din serotonin – en neurotransmitter med ansvar for styring af følelser.

 

Kilder:
Série santé 2030 – Emission sur le microbiote : un super organisme
Microbiote intestinal (flore intestinale), Inserm.
Jandhyala, S. M., Talukdar, R., Subramanyam, C., Vuyyuru, H., Sasikala, M., & Nageshwar Reddy, D. (2015). Role of the normal gut microbiota. World journal of gastroenterology, 21(29), 8787–8803.
Sundhed serie 2030 – Program på mikrobiota: en super organisme
Tarmmikrobiom (tarmflora), Inserm.