Hvad indeholder mælkesyrebakterier?

I dit mave- og tarmsystem lever mere end 1000 forskellige bakteriearter (læs mere her om de imponerende kræfter i dit tarmsystem). En del af disse gavnlige bakterier er mælkesyrebakterier. Men, hvad er mælkesyrebakterier egentlig for noget?

Hvad er mælkesyrebakterier?

Mælkesyrebakterier er en del af den gruppe mikroorganismer, som kaldes “probiotika”. Ordet probiotika kommer fra græsk og betyder “for livet”. Selvom begrebet kan lyde nyt og smart, så har videnskaben kendt til probiotika siden starten af 1900-tallet og indtil videre, er der allerede udkommet mere end 20.000 studier inden for området*.

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer probiotika som: “live microorganisms which, when administered in adequate amounts, confer a health benefit on the host”.

Mælkesyrebakterier er aktive, levende og gavnlige bakterier, som findes naturligt i tarmsystemet. De er af afgørende betydning for dit velvære og bidrager til at støtte og styrke dit immunforsvar – hele 70% af immunforsvaret er placeret i tarmene. En normal person bærer på ca. 1,5 kg bakterier i mave-/tarmsystemet og disse hjælper dig med fordøjelsen og holder maven i balance. I dag er mælkesyrebakterier vigtigere end nogensinde. En hektisk hverdag og vores moderne kost lægger nemlig et stort pres på den naturlige udvikling af din tarmflora.

Her kan du læse mere om hvad mælkesyrebakterier gør og hvorfor de er vigtige.

To af de mest anerkendte typer mælkesyrebakteriestammer til fordøjelsessystemet og immunforsvaret er bifidobacterium, der holder til i tyktarmen og lactobacillus, som bor i tyndtarmen.

Mælkesyrebakterier som kosttilskud

Du finder mælkesyrebakterier i bl.a. syrnede mælkeprodukter, som mange drikker og spiser på daglig basis. Det er et godt fundament, men der skal store mængder til, hvis man vil have nogenlunde samme antal levende mælkesyrebakterier, som dem, der findes i kosttilskud. Derfor kan du med fordel tage mælkesyrebakterier som kosttilskud, hvorved mængden og sammensætningen af aktive, levende mælkesyrebakterier er kontrolleret, målrettet og præcist defineret.

Videnskaber undersøger til stadighed potentielle virkninger af mælkesyrebakterier – bl.a. forskes der i mælkesyrebakteriernes evne til at understøtte immunforsvaret, forbedre optagelsen af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer samt til generelt at forbedre fordøjelsen. Her kan du læse mere om hvordan du kan forbedre dit immunforsvar.

Indeholder Duolac produkterne mælk?

Nej, som udgangspunkt indeholder Duolac ikke mælk. Men, da vi anvender soja- og skummetmælksprotein i fermenteringen af mælkesyrebakteriestammerne, kan der i enkelte tilfælde spores meget små mængder af rester fra fermenteringen i det færdige produkt. Og faktisk har mælkesyrebakterier ikke noget at gøre med traditionel mælk. Navnet “mælkesyrebakterier” kommer af de mælkesyrebakterier, som er resultatet af processen, hvor kulhydrater fermenteres, hvorved slutproduktet “mælkesyre” frembringes.

Er Duolac også for vegetarer?

Serien egner sig fint til dig, som er lakto-vegetar.

D-vitamin, som tilsættes Duo D-dråber til baby samt 50+ Vitalitet, udvindes fra fåreuld.

Er der laktose i mælkesyrebakterier?

Nej, alle Duolac produkter er laktosefri.

Tilbyder duolac produkter uden sødestoffer?

Ja. Daglig+ Vitalitet, 50+ Vitalitet, Mikrobiom-12, Duo+ D-dråber og Derma Plus indeholder ikke sødestoffer eller sukker. Daglig+ Børn og Rejse 2i1 indeholder ikke sukkerstoffer.

(Se flere svar på ofte stillede spørgsmål)

* Microbes and Infection, June 2016