Hvad er mælkesyrebakterier

Hvad er mælkesyrebakterier?

Mælkesyrebakterier er en naturlig del af dit tarmsystem. Umiddelbart kan bakterier lyde som noget, som ikke er særlig rart eller godt for os. Men mælkesyrebakterier er levende mikroorganismer, som producerer mælkesyre ved fermentering af kulhydrater, og de er blandt andet at finde i syrnede mælkeprodukter. Mælkesyrebakterier er også en naturlig del af dit mave-/ tarmsystem, hvor de blandt andet indgår i omsætningen af næringsstoffer.

I kosttilskud med mælkesyrebakterier støder vi oftest på tre slægter af mælkesyrebakterier:

Bifido bacterium: findes naturligt i vores tyktarm og er den dominerende slægt hos nyfødte. Kendte Bifido bacterium stammer er bl.a. B. bifidum, B. animalis, B. breve, B. longum, B. infantis og Bifidobacterium lactis.

Lactobacillus: findes naturligt i vores tyndtarm og mange Lactobacillus stammer findes ligeledes i fermenterede fødevarer, fx. kål, yoghurt og surdej. Navnet ”Lactobacillus” stammer fra slægtens evne til at omdanne laktose og andre sukkerarter til mælkesyre. Kendte Lactobacillus stammer som mælkesyrebakterier inkluderer bl.a. L. acidophilus, L. casei, L. rhamnosus, L. gasseri og L. plantarum.

Coccus: dækker over både Enterococcus, Lactococcus og Streptococcus og oprindeligt var de samlet i én enkelt genus, nemlig Streptococcus. De findes i tyndtarmens mikroflora, og anvendes som “transitbakterier”, da de ikke i sig selv koloniserer, ligesom Bifido bacterium og Lactobacillus gør det. Coccos bakteriernes vigtigste egenskab er at disse bakterier kan producere mælkesyre fra et fermenteringsmedie meget hurtigt. Klassiske coccus bakterier er Strepcococcus Themophilus, Lactococcus Lactis og Enterococcus Faceium.