En sund mave på ferien

Så snart sommerferie, efterårsferie eller vinterferie står for døren, rejser mange danskere på ferie i udlandet. Hvor end rejsen går hen, til fjerne destinationer eller rejsemål her i Europa, er der risiko for at blive ramt af ”feriemave”, som bl.a. kan udmønte sig i rejseassocieret diarré. Årsagen er enkel; kroppen bliver udsat for en masse fremmede bakterier – et ’angreb’, som kroppen ikke er forberedt på. Derfor reagerer kroppen, som den gør, for at bekæmpe disse fremmede bakterier. Når du ved, at du skal ud at rejse, er det derfor en god idé at forberede sig lidt hjemmefra og dermed forebygge “feriemave”. Det kan du gøre ved at sørge for at have en sund og stabil tarmflora.

Slip for maveproblemer – tag mælkesyrebakterier med på ferien

Jo sundere og mere stabil din tarmflora er, jo bedre er du stillet i forhold til at undgå feriemave. Og vejen til en sund og stabil tarmflora går gennem mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakteriernes opgave er nemlig at producere mælkesyre, som er med til at regulere pH-værdien i tarmen, så fremmede og skadelige bakterier dør. Derudover er mælkesyrebakterier også med til at stimulere tarmenes bevægelser.

Start allerede med mælkesyrebakterier inden rejsen

For at give tarmene de optimale forhold, når du skal ud at rejse, er det en god idé at starte på mælkesyrebakterierne et par dage inden afgang. Så sørger du nemlig for, at tarmene er kampklar når du lander i ferielandet. Men for at opretholde det stærke forsvar, er det en god ide at fortsætte med at tage mælkesyrebakterier på hele rejsen – indtil du rejser hjem igen. På den måde opretholder du den sunde tarmflora, som hjælper i kampen mod fremmede bakterier under hele ferien. Mælkesyrebakterier kan bruges af hele familien (3 år+).

Duolac Rejse 2i1 produkt med emballage

Vigtigst at være forberedt til højrisikolandene

Feriemave kan du opleve på alle rejsemål. Men hvis rejsen går til den anden side af jorden, er mælkesyrebakterier på din rejse særligt vigtige. Mange eksotiske rejsemål er såkaldte højrisikolandene, hvor bakterierne er meget forskellige fra dem, din krop er vant til. Det er eksempelvis lande som Nepal og Indien samt Afrika og Syd- og Mellemamerika.

Og skal du afsted på krydstogt, så er det også en god idé med mælkesyrebakterier på din rejse. Selvom destinationerne undervejs ikke i sig selv er højrisikolande, bliver din krop stadig udsat for mange forskellige og fremmede bakterier, da der er mange mennesker samlet på begrænset plads. Det er bl.a. derfor, at der ind i mellem florerer omgangssyge på krydstogtsskibe.

Andre forholdsregler

Selvom du tager mælkesyrebakterier på din rejse, er det ikke den endegyldige løsning til at undgå feriemave. derfor er det en god idé at tage en række andre forholdsregler og den vigtigste er nok håndhygiejnen:

  • Vask ofte hænder, og brug gerne hånddesinfektion
  • Drik ikke vand fra vandhanen – og undgå også at få isterninger i din drink