Betydningen af mælkesyrebakterier under graviditet

Mælkesyrebakterier forbindes ofte med fordøjelsessystemet og tarmmikrobiota (også kaldet: mikrobiom), hvor langt den største del af (mælkesyre-)bakterier lever. Mælkesyrebakterier findes imidlertid ikke kun i tarmene. Vi finder dem også i munden, i huden og i fødselsvejen. Men inden vi når så langt, er det vigtigt at forstå, hvordan fosteret udvikles, den vigtige symbiose mellem mor og barn, fødselsmetoden og babys første tid med amning, nærhed og miljø.

 

Hvordan og hvornår udvikles fosterets fordøjelsessystem og immunforsvar?

Fosterets fordøjelses- og immunsystem udvikles gradvist i løbet af graviditeten. Allerede i løbet af de første uger af graviditeten – i de embryonale stadier – begynder udviklingen af fosterets fordøjelsessystem. Det er her at organer som mave, tarme, lever og bugspytkirtel tager form.

I løbet af anden trimester fortsætter tarmene med at udvikle sig og absorberer små mængder af fostervand, som bidrager til at træne tarmmuskulatur samt forbereder tarmen til at fordøje og absorbere mad efter fødslen.

Immunsystemet udvikles også gradvist i fosteret. Det er imidlertid beskyttet af moderens immunsystem under hele graviditeten, hvor moderens antistoffer overføres til fosteret gennem moderkagen. Disse antistoffer beskytter bl.a. baby mod visse infektioner og sygdomme efter fødslen. Efter fødslen fortsætter fosteret med at udvikle sit eget immunsystem ved at eksponeres for forskellige antigener og patogener i miljøet (herunder bakterier, vira, svampe, parasitter og prioner).

Ved amning overføres moderens antistoffer også til spædbarnet gennem modermælken, og dette bidrager til yderligere beskyttelse mod infektioner og sygdomme. Modermælk indeholder udover laktose og fedt, også:  Humane Mælke-Oligosakkarider (HMO) som har stor betydning for udviklingen af babys mikrobiom.

Læs mere om hvorfor babyer har flere Bifidobacterium mælkesyrebakterier end voksne.

Det er vigtigt at bemærke, at individuelle forskelle kan påvirke både udviklingen af ​​fordøjelses- og immunsystemet hos fosteret og spædbarnet, og at forskellige faktorer, såsom kost og miljø, også påvirker disse systemers udvikling og funktion.

 

Forandringer under graviditeten

Under graviditeten øges moderens behov for visse næringsstoffer, herunder vitaminer, mineraler, fibre og gavnlige mikroorganismer. Mælkesyrebakterier spiller en rolle i forhold til at opretholde en normal tarmfunktion og øge optagelsen af næringsstoffer. Derudover kan mælkesyrebakterier have en gavnlig effekt på moderens immunsystem og forebygge visse infektioner, herunder urinvejsinfektioner, som gravide har øget risiko for at udvikle.

Mælkesyrebakterier kan også hjælpe med til at forhindre kolonisering af skadelige bakterier i tarmen og beskytte mod visse tarmsygdomme. Der forskes desuden i at få afklaret om mælkesyrebakterier kan bidrage til at reducere risikoen for at udvikle visse allergier hos spædbørn.

 

Babys mikrobiom

Selvom baby under hele graviditeten næres gennem navlestreng og moderkage er der allerede før fødslen mikroorganismer i og på fosteret og moderens krop. Fosteret udsættes for mikroorganismer gennem moderens blod og væv, men endnu vigtigere: Mens det passerer gennem fødselskanalen.

Og endelig efter fødslen ved amning, hvor mikroorganismer fra moderens hud og mælkekanaler overføres til spædbarnet. De første bakteriestammer, der koloniserer sig hos en baby, afhænger af fødselsmetoden – men er typisk Bifidobacterium.

 

Vaginal fødsel

Ved vaginal fødsel bliver spædbarnet udsat for en række bakterier, som normalt er til stede i moderens vagina, inklusive Lactobacillus, Prevotella og Sneathia. Disse bakterier vil typisk være de første, der koloniserer spædbarnets tarm (mirobiom) efter fødslen.

Der findes mange forskellige bakteriestammer i skeden, og sammensætningen af bakterier kan variere fra kvinde til kvinde, samt over tid. Men generelt er de fleste bakterier, der findes i skeden, mælkesyrebakterier, herunder især Lactobacillus crispatus, Lactobacillus jensenii, Lactobacillus gasseri og Lactobacillus iners. Disse mælkesyrebakterier producerer mælkesyre, som hjælper med at opretholde en sur pH i skeden, hvilket kan opretholde en sund vaginal flora samt forhindre vækst af skadelige bakterier.

 

Kejsersnit

Ved kejsersnit vil spædbarnet i stedet blive udsat for bakterier fra moderens hud og miljøet omkring dem, som typisk inkluderer Staphylococcus og Corynebacterium. Disse bakterier vil således være de første, der koloniserer tarmen hos et kejsersnitbarn.

 

19,6% af alle fødsler sker ved kejsersnit*

8,3% af disse er begrundet i fødsels-komplikationer. Generelt er fødsel via kejsersnit forbundet med større risiko for komplikationer og traumer. Derfor er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen at man ved ukompliceret graviditet føder vaginalt. En vaginal fødsel er af flere årsager bedre for barnets sundhed og i forhold til amning**.

* Kilde: Danmarks statistik 2021.

** Kilde: Sundhedsstyrelsen.

 

Uanset fødselsmetode vil spædbarnets tarm gradvist blive koloniseret med flere forskellige typer bakterier i de første dage og uger efter fødslen, herunder Bifidobacterium, Enterococcus og Escherichia coli. Disse tidlige koloniserende bakterier spiller en vigtig rolle i at etablere et sundt mikrobiom.

Efter fødslen vil spædbarnet gradvist udvikle sit mikrobiom. Dette påvirkes af flere faktorer, som f.eks. fødselsmetoden, samt amning, kost og miljø. Den tidlige kolonisering af spædbarnets tarm med gavnlige bakterier kan have betydning for spædbarnets immunsystem og fordøjelse senere i livet.

Børn der fødes via kejsersnit, bliver ikke udsat for samme eksponering af gavnlige mælkesyrebakterier som er vigtige for fordøjelsessystem og immunforsvar. Bifidobacterium infantis og Bifidobacterium longum, som minder om hinanden, får baby naturligt ved fødslen og ved amning. Forskning søger i disse år at belyse hvorfor babyer, der ammes, er mere modstandsdygtige overfor infektioner end dem, der får modermælkserstatning. (Kilde: 2)

 

Vaginal seeding

Nogle fødselsafdelinger smører kejsersnit-børn ind i vaginalt sekret for at sikre, at det påføres bakterier fra moderens vaginale mikrobiota. Der er imidlertid ingen klar evidens for, at denne metode virker fremmende for babys dannelse af egen mikrobiota. Mange peger endda på, at der er risiko for infektioner f.eks. streptokokker og andre uønskede bakterier, idet sekretet ofte ikke analyseres for dette på fødestuerne.

Det er vigtigt at bemærke, at etablering af et sundt mikrobiom er en gradvis og kompleks proces, og at individuelle forskelle kan påvirke både mikrobiomets sammensætning og funktion.

 

”Hud mod Hud”-metoden

Meget er skrevet om fordelene ved ”hud mod hud”-metoden. Og vi skal ikke gentage alle fordelene her, men et argument man sjældent hører er, at moderens hud også indeholder bakterier som udveksles med baby. Generelt kan man sige, at forsigtig eksponering til bakteriediversitet er bedre end overdreven sterile og bakteriefri omgivelser. Faktisk er metoden opstået ved at sammenligne neonatale babyer i kuvøser med babyer der lå hud med hud med deres mor.

Kilde: Kangaroo Mother Care, KMC https://www.nature.com/articles/pr20101182

 

Hvilke kosttilskud skal jeg tage som gravid?

I udgangspunktet bør kosttilskud aldrig træde i stedet for en sund og varieret kost eller sund livsstil. Derudover anbefales det altid, at du kontakter egen læge eller sundhedsfaglige vejleder.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre (Folinsyre, Folat, B9) er et vitamin, der spiller en vigtig rolle i en række vigtige processer i kroppen, herunder DNA-syntese, celledeling og produktionen af røde blodlegemer. Folsyre findes naturligt i mange fødevarer, herunder grønne bladgrøntsager, bønner, nødder, lever og æg. Det kan også tages som et kosttilskud. Sundhedsstyrelsen anbefaler at det tages som kosttilskud for at få tilstrækkeligt i forbindelse med graviditet. Folsyre forebygger, at barnet fødes med visse typer af misdannelser af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter). Alle gravide anbefales et dagligt tilskud på 400 mikrogram folsyre i form af en folsyretablet eller en multivitamintablet, allerede fra graviditeten planlægges, frem til og med 3 måneder inde i graviditeten. Læs Fødevarestyrelsens råd og vejledninger om kost og kosttilskud til gravide.

Multivitaminer til gravide findes i mange forskellige udgaver. Typisk indeholder de en række vitaminer og mineraler, herunder: A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, B1-vitamin, riboflavin (B2), niacin (B3), pantothensyre (B5), B6, biotin (B7 også H-vitamin), folsyre / folat (B9), B12, K-vitamin, magnesium, zink, kobber, jod, mangan, chrom, selen, molybdæn, jod, jern m.v.  Visse kosttilskud målrettet gravide indeholder også Omega-3 fedtsyrer.

DUOLAC GRAVID+ er et kosttilskud som alene indeholder en unik sammensætning af mælkesyrebakteriestammer.

 

Hvorfor indeholder DUOLAC GRAVID+ så mange stammer?

DUOLACs formuleringseksperter har siden 1995 analyseret afføringsprøver fra raske spædbørn og fundet frem til et mix, der emulerer sunde babyers mikrobiom og sikrer bedst mulig diversitet.

Billedligt talt fødes vi alle med en ”bakterie-konto”. Og jo større og mere forskelligartet denne er, des hurtigere udvikles den videre i perioden efter fødslen.

6 stammer og 4 milliarder CFUDUOALC GRAVID+ indeholder 4 mia. mælkesyrebakterier per kapsel fordelt på 6 stammer:
• Bifidobacterium infantis (B. infantis)
• Bifidobacterium longum (B. longum)
• Bifidobacterium breve (B. breve)
• Bifidobacterium bifidum (B. bifidum)
• Lactobacillus gasseri (l. gasseri)
• Lactobacillus reuteri (B. reuteri)

 

Opsummering

Mælkesyrebakterier er genstand for stadig mere forskning og stadig flere producenter af kosttilskud og fødevarer bringer nye produkter til markedet. Blandt forbrugere er der også en øget interesse for fermenterede fødevarer – og i samfundet generelt tales der i stigende grad om, at diversiteten er nedadgående bl.a. på grund af mere indeliv samt mindre kontakt med dyr og natur.

Forskningen søger bl.a. at belyse om probiotika (mælkesyrebakterier) kan have sundhedsmæssige fordele for gravide kvinder, deres ufødte babyer og for tidlig fødsel. Desuden om det hjælper med at forbedre fordøjelsen, styrke immunsystemet og forebygge infektioner.

Som med alle kosttilskud er det vigtigt, at gravide kvinder taler med deres læge eller jordemoder, før de tager probiotika eller andre tilskud.

 

 

 

Kilder[1] Mark A. Underwood, J. Bruce German, Carlito B. Lebrilla, David A. Mills. Bifidobacterium longum subspecies infantis: champion colonizer of the infant gut. Pediatr Res. Author manuscript; available in PMC 2015 March 5. Study here
[2] Yoshioka H. et al., Development of the normal intestinal flora and its clinical significance in infants and children, Bifidobacteria and Microflora, 1991, 10(1): 11-17.[3] Hypothèse de l’hygiène Professeur Pierre MASSON Institut Christian de Duve – Université Catholique de Louvain
[4] Sarah L. Young, Mary A. Simon, Margaret A. Baird, Gerald W. Tannock, Rodrigo Bibiloni, Kate Spencely, Juliette M. Lane, Penny Fitzharris, Julian Crane, Ian Town, Emmanuel Addo-Yobo, Clare S. Murray and Ashley Woodcock.Bifidobacterial Species Differentially Affect Expression of Cell Surface Markers and Cytokines of Dendritic Cells Harvested from Cord Blood. Clin Diagn Lab Immunol. 2004 Jul; 11(4): 686–690. doi: 10.1128/CDLI.11.4.686-690.2004. PMCID: PMC440611
[5] Whorwell PJ 1, Altringer L , Morel J , Bond Y , Charbonneau D , O’Mahony L , Kiely B , Shanahan F , Quigley EM .Efficacy of an encapsulated probiotic Bifidobacterium infantis 35624 in women with irritable bowel syndrome. Am J Gastroenterol. 2006 Jul;101(7):1581-90.
[6] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27306945
[7] Nikfar 171
[8] NCBI – WWW Error Blocked Diagnostic

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23759244

  • Microbial Changes during Pregnancy, Birth, and Infancy

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4943946/

  • Probiotics in Pregnancy Study (PiP Study): rationale and design of a double-blind randomized controlled trial to improve maternal health during pregnancy and prevent infant eczema and allergy.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4891898/

  • Implications of Probiotics on the Maternal-Neonatal Interface: Gut Microbiota, Immunomodulation, and Autoimmunity

https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fimmu.2018.02840/full

  • Dietary supplementation with probiotics during late pregnancy: outcome on vaginal microbiota and cytokine secretion

https://bmcmicrobiol.biomedcentral.com/articles/10.1186/1471-2180-12-236

  • Pregnancy Probiotics – The 3 Key Strains Proven to Support Pregnancy

https://perdays.com.au/2021/07/14/pregnancy-probiotics-3-proven-strains/